Biologiudvalget på DSF
|
Marinebiologisk togt 2009 - Kattegat nord Formålet med togterne er at give deltagerne et bedre kendskab til det liv, vi møder, når vi dykker i danske/nordiske farvande. Togtet er en mulighed for bedre at kunne forstå, hvorfor der er stor forskel på dyr og planters sammensætning alt efter bundforhold, saltholdighed, strøm, dybde, o.s.v. Planen var at dykke på Læsø Trend, det nyskabete stenrev, på boblerevene ved Hirsholmene og andre steder i Kattegat, hvor der findes noget spændende, der kunne indsamles til undervining ombord på skibet.
|
Vestenvinden ville dog ikke det samme som os, og med vejrmelding, der lovede bølger og ventetid i havnen, måtte der laves en plan B. Den bestod af sejlads direkte mod skærgården uden for Lysekil, så vi kunne ligge i læ af øerne og dykke der. Der var selvfølgelig spændende at komme til at dykke der, hvor tætheden af dyr og planter var meget større på fast bund, fordi dyr og planter har brug for noget fast at sætte sig på. Det gav masser af nye opdagelser, som vi kunne bruge i forbindelse med undervisningen ombord. Inden vi forlod den svenske kyst, sejlede vi mod Marstrand, hvor vi fik et vragdyk på Ardenia, som man godt kan kalde et smukt tilgroet kunstigt stålrev. Vinden havde heldigvis vendt sig til vores fordel, så vi kunne sejle i medvind mod Hirsholmene, hvor vi skulle dykke på Boblerevene den følgende dag. Boblerevene er en historie for sig, men kort fortalt, så er det mineralaflejringer skabt af opsivende gas fra havbunden. En proces, der har efterladt mineralerne i nogle besynderlige formationer. Vi nåede at dykke to steder på "hulekoralerne" og "søjlekoralerne" og fik her nogle dyk, der ikke er at finde ret mange andre steder. På vej tilbage mod Skagen kom vi på Hertas Flak, der er et stort stenrev. Her havde man følelsen af at være landet i havets børnehave. Der var et tæt stående dyreliv særligt af yngel og småfisk, der kunne finde skjul i revet. Der er ingen tvivl om at stenrevene har en enorm betydning for bevarelsen af havets dyreliv. På trods af vinden kunne togtet gennemføres med masser af gode dyk og mulighed for at finde dyr og planter til nærmere eftersyn. Alt sammen gjort muligt af Skawdyk, der stillede deres kutter Oberon til rådighed for togtet. Det skulle ikke gå op i undervisning, hvorfor det var op til deltagerne, hvor meget tid de ville bruge på "uddannelse". Det gav en afslappet stemning ombord, hvor de gode måltider blev sat til livs, og hvor røverhistorierne kunne skifte ejermænd. Desuden var det op til folk selv, hvor meget de ville dykke. På en typisk dag blev der gennemført tre dyk. To i løbet af dagen, og et natdyk. Så der var lidt for enhver smag. Teddi Hald |
.JPG)
